BARACKENBORG
“Barackenborg” ligger i Härjedalen, en kommune i Jämtland i den nordlige del af Sverige.
Huset er oprindeligt et skovarbejderhus beregnet til 12 mand i tre rum. Det er bygget i 1964 af det daværende skovselskab Bergvik & Ala AB.
Huset var elopvarmet og godt isoleret, – bl.a. med dobbeltvinduer. De lokale fortæller at der boede finske skovarbejdere i det ene rum, svenske i det andet og danske i det tredje rum. Alle rum var forsynet med brændekomfur.
Siden vi købte huset har det undergået en del forandringer, – og er senest ombygget med ny overetage i 2007 og 2008. Nu ser det sådan ud:
Der bor vi. Vi har el-varme, men varmer helst op med træ i op til 3 ildsteder. Brænet laver vi selv og har forråd i brændehuset.
I den nordlige del af Sverige, hvor der ikke kommer ret mange danskere, og hvor turister først i de senere år er begyndt at finde hen, er biotopen fuldstændig som i Alaska.
Man er langt hjemmefra. Når man går tur i skoven oplever man at man går og hvisker med sine følgesvende. Så stille er der oftest.
Stemningsbillede taget en morgenstund på vej fra Råndalen til Linsell.
Om sommeren er der lyst om natten og om vinteren meget mørkt bortset fra når månen skinner fra en skyfri himmel.
Råndan ser sådan ud når våren bryder isen. Foto marts – april. Det er også den tid hvor vi ser friske bjørnespor i sneen samt Bævernes fældede træer og deres spor hvor de går på land. Fine udflugter på snescooter med fiskestang kogegrej og kaffe er påpulært i den perisode. Højflällsolen er ægte.
Da er stjernerne også mangfoldige og himlen storslået. Det er let at komme til at opleve nordlyset i vinterhalvåret.
Flatruet er et meget stort fjällområde mellem Funäsdalen og Ljundalen. Der er der mange rensdyr som sætter sine lam om sommeren. Derfra ser man Helags og Sylarna. Rensdyrene går jo nede i bl.a. Råndalen om vinteren hvor de søger føde under sneen. Dette gør jo at renlavet er gnavet tæt ned. Vi har dem gående omkring huset – se foto af det andre steder på hjemmesiden.